Hvordan fungerer WiFi- og Bluetooth-hovedtelefoner?
Selv hvis du voksede op med at lytte til musik fra kabelforbundne hovedtelefoner, har du nok på et tidspunkt skiftet dem ud med et trådløst par. Antallet af voksne, der har taget Bluetooth-hovedtelefoner eller -ørepropper til sig, er stort set fordoblet i de senere år, og det er let at forstå hvorfor. De fleste trådløse hovedtelefoner i dag har en pålidelig forbindelse og lyd i høj kvalitet – alt sammen uden fortidens rod af ledninger.
Men teknologien bag trådløse hovedtelefoner virker stadig lidt uigennemskuelig for de fleste. Det kan volde kvaler, hvis du er på udkig efter et nyt par hovedtelefoner og ikke ved, om de skal kunne forbindes via WiFi, Bluetooth eller begge dele. I denne guide beskriver vi de vigtigste forskelle mellem de to teknologier, så du kan vælge de hovedtelefoner, der passer bedst til dine lyttebehov.
Hvordan fungerer trådløse hovedtelefoner?
Selv med begrænset viden om elektronik er det let nok at forstå, hvordan kabelforbundne hovedtelefoner fungerer: De sender et elektrisk signal fra en lydafspiller til hovedtelefonernes højttalere via en fysisk ledning. Derimod er teknologien bag trådløse hovedtelefoner mere uklar, da der ikke er noget fysisk kabel og ingen åbenlys måde at se, hvordan lydsignalet bevæger sig fra enheden til hovedtelefonernes højttalere.
Det korte svar er, at trådløse hovedtelefoner bruger trådløs teknologi til at overføre lydsignaler. Men vi er nødt til at uddybe svaret, for den specifikke teknologi er ikke altid den samme. Lad os se på, hvordan de to mest almindelige trådløse teknologier – Bluetooth og WiFi – forbinder dine hovedtelefoner til din musikafspiller.
Bluetooth-hovedtelefoner: En en-til-en-forbindelse med kort rækkevidde
Den mest almindelige teknologi til at forbinde trådløse hovedtelefoner som Sonos Ace er Bluetooth, en trådløs protokol med kort rækkevidde, der er ideel til at hjælpe enheder med at kommunikere over korte afstande.
Bluetooth-hovedtelefoner opretter en direkte kortdistanceforbindelse mellem hovedtelefonerne og den enhed, der afspiller lyden. Denne forbindelse er et "en-til-en"-radiosignal, hvilket betyder, at Bluetooth-hovedtelefoner skal parres med én enhed ad gangen og ikke kan synkroniseres med flere enheder samtidig. Det betyder også, at en Bluetooth-forbindelse ikke kræver internet eller en router, hvilket er en fordel, hvis du vil have forbindelse til dine trådløse hovedtelefoner, når du er på farten.
En af de virkelig fantastiske ting ved Bluetooth-teknologi er dens mobilitet. Du skal ikke bruge internet for at få en stabil forbindelse via Bluetooth, så denne teknologi er meget bedre til lytning på farten end WiFi. Faktisk forbinder mange mennesker deres WiFi-kompatible hovedtelefoner via Bluetooth, når de ikke er hjemme.
Rækkevidden er en anden sag. Bluetooth er pr. definition en kortrækkende teknologi, og de fleste Bluetooth-forbindelser til forbrugere har en maksimal rækkevidde på omkring 10 meter. Dette kan dog ændre sig, i takt med at Bluetooth-teknologien bliver bedre.
WiFi-hovedtelefoner: trådløs internetforbindelse
De fleste trådløse hovedtelefoner er kompatible med Bluetooth, og nogle modeller kan også forbindes via WiFi, som kan øge kvaliteten af streaming og gøre forbindelsen til hjemmets smartenheder mere stabil.
WiFi-hovedtelefoner forbindes til din enhed via trådløst internet som det derhjemme eller på arbejde, hvilket har sine fordele. WiFi har generelt større båndbredde end Bluetooth, så der kan overføres data nok til at opnå lossless lyd. Du kan også oprette forbindelse til flere enheder på samme netværk.
Hvordan får trådløse hovedtelefoner strøm?
Trådløse hovedtelefoner skal generelt oplades. Standardporten til opladning på de fleste trådløse hovedtelefoner i dag er USB-C, så det er normalt ikke så svært at finde en kompatibel oplader, hvis dit batteri er ved at løbe tør for strøm.
Det er selvfølgelig bedre ikke at risikere en kneben situation med strømmen. Derfor har vi udstyret Sonos Ace med op til 30 timers batteritid med Aktiv støjreduktion aktiveret. Og selv hvis batteriet løber tør, kan du få op til tre timers spilletid med blot tre minutters opladning.
Vælg trådløse hovedtelefoner, der lyder fantastisk hver gang
Set i lyset af trådløse hovedtelefoners stigende popularitet og fremtrædende rolle vil du nok før eller senere se dig om efter et nyt par. Det kan vi hjælpe dig med i vores omfattende vejledninger om, hvordan du vælger hovedtelefoner, og hvordan du sammenligner de forskellige typer og former af hovedtelefoner (både over-ear, on-ear og in-ear er sikre og behagelige at have på i timevis).
Hvis du har besluttet dig for over-ear-hovedtelefoner, er der ikke noget bedre valg end Sonos Ace. Disse mesterligt afstemte hovedtelefoner omslutter dig i en enestående lydoplevelse takket være lossless streaming og rumlig lyd, der registrerer din hovedposition. Det er den slags, du simpelthen skal høre for at tro det.